Billeder fra vores besøg

Her er lidt billeder fra vore besøg. Det er nogle utroligt smukke og hyggelige omgivelser, som stedet har. Hestene på markerne, traktoren, det lille værksteds hus som en beboer så stolt har malet, alle dyrene. En dejlig natur, som beboerne virkelig nyder og lærer meget af!

Begreber i vores fortælling

Tidligere fandt vi nogle begreber, som vi synes, passede godt på den institution, som vi besøgte. Nu er vi dykket ned i fortællingen, og fået sat de begreber på, som vi finder relevante :-)

Anerkendelse er hvor man værdsætter sig selv eller andre. Dette begreb ses i vores fortælling, hvor Niels fortæller Heidi, flere gange i løbet af dagen, hvor god hun er og han er imponeret af hende og ikke mindst hendes ny fremtrædende kompetencer. Her ses begrebet omsorg også, da Niels bekymre sig om Heidi, og interessere sig for hende og involvere sig.

Inklusion er hvor man skal få den 'ekskluderet' med ind i fællesskabet, men uden tvang. Dette ses i vores fortælling, hvor Heidi følte, at hun manglede et fokuspunkt og hun havde ikke fundet den ting der gjorde hende glad og vakte interesse. Hun følte sig lidt alene og det førte til, at hun blev meget indelukket. Netop dette hjalp bostedet Heidi med at finde og fik guidet hende i den rigtige retning.

Det fælles 3. er hvor der er noget ydre, et fælles anliggende, som begge individer er optaget af, og som de er optaget af sammen. Dette begreb kan sættes i sammenhæng med Kurt og Elses kærlighed inden for mad. De forbereder morgenmaden til de øvrige beboer, og både Else og Kurt går meget op i mad. I denne sammenhæng kan relationer også ses. De har begge en relation, som de sammen kan bruge til noget fælles.

Handicapforståelse er hvor man har en forståelse for de handicappedes begrænsninger, tab eller lignende, som er med til at begrænse deres deltages i samfundslivet på lige fod med andre. I situationen hvor Else reagere meget kraftigt og hårdt på Kurt, mangler hun denne forståelse, manglende handicapforståelse. Hun mister kontrollen. Men ser man på situationen med Niels og Heidi, hvor hun har problemer med at komme op på hesten, hjælper Niels hende, men efter hans hjælp kan Heidi klare sig selv. Han ser altså hendes begrænsninger og løser dem på en professionel måde med en rigtig god forståelse.

Magtfordeling er når to eller flere mennesker bliver sat sammen vil der ske en rollefordeling. Der vil som regel ske det, at en tager styringen over gruppen og dermed magten. Dette ses tydeligt i den situation, hvor Else reagere forkert. Else tager styringen og magten over Kurt, og bestemmer meget hårdt og konsekvent over ham og hvad han skal gøre. Else prøver efterfølgende et inkludere ham igen, men Kurt vælge at ekskludere sig selv.

Kommunikation ses mange steder i fortællingen. Der er både en dårlig og god kommunikation. Else og Kurt har en dårlig kommunikation, hvilket er med til at konflikten opstår, hvorimod ser man Niels og Heidi, svinger de rigtig godt, og der sker hele tiden fremskridt. 

Har du set andre begreber i fortællingen, som vi ikke har set?

Begreber

I forbindelse med vores tidligere besøg på en institution, fandt vi frem til, at følgende begreber er nogen som vi vil forbinde med stedet. Nogle af begreberne finder også sted i vores fortælling, disse vil komme op på bloggen i morgen :-) Så kig endelig med igen - allerede i morgen!

Begreber:

Inklusion: Inklusion handler om at fællesskabet må tilpasse sig for at kunne rumme de enkelte individer. Det pædagogiske miljø/fællesskabet må forandres, sådan at det tilpasses brugerens mangfoldighed. Fællesskabet må flytte sig for at imødegå forskelligheden i brugergruppen. Man skal få den 'ekskluderet' med ind i fællesskabet, men uden tvang 

Eksklusion: er det modsatte af inklusion. Børn kan opleve eksklusion når de ufrivilligt ikke er med i fællesskabet, eller når de bliver tvunget socialt ud af dagtilbuddet eller skolen.  

Selvbestemmelse: er et udviklingspsykologisk begreb som har rødder i den kritiske psykologi og antagelsen om, at menneskelig udvikling sker direkte eller indirekte gennem deltagelse i sociale fællesskaber, som påvirkes og forandres som følge af de deltagendes indvirken. I et selvbestemmelses perspektiv opfattes barnet i en pædagogisk institution derimod som udgangspunkt lige fra starten som del af en helhed, individ i en socialt kontekst, subjekt i et handlefællesskab med andre børn og voksne. Det har konsekvenser for hvordan man handler i pædagogisk praksis i hverdagen og på mere overordnet niveau. Der er med andre ord i selvbestemmelse en nødvendig forbundenhed og potential konstruktiv forbindelse mellem den enkelte og det fælles, både menneskeligt og pædagogisk. Det, som barnet gør påvirker direkte eller indirekte andre og andet. Det påvirker eksempelvis andre børn og pædagoger, den konkrete praksis og pædagogikken, der begge kan blive omformet af mødet med barnet. Selv af et vuggestuebarn. 

Det fælles 3.: er centralt i en autentisk måde at være sammen på, både for jævnaldrende og for voksne og børn. Uanset om den ene er 35 og den anden er 3, 8 eller 17 år, er der altid mulighed for at være reelt fælles om noget. Det gør ikke noget, at den ene er dygtigere, ved mere, har mere håndelag. Hovedsagen er, at der er noget ydre, et fælles anliggende, som begge er optaget af, og som de er optaget af sammen. 

Omsorg: Er et begreb som betyder, at man bekymre sig om sine nærmeste, man interessere sig for og involvere sig i andre mennesker. Tilgodese de andres behov og interesser. 

Kognitiv udvikling: Er et begreb, som beskriver hvordan vi igennem vores opvækst udvikler vores evne til at lære, tænke og bruge vores sanser. Kort sagt; tænkningens udvikling. Den er afhængig af barnets alder, modenhed og køn, men er en udvikling, som sker igennem hele ens liv. 

Magtfordeling: Når 2 eller flere mennesker bliver sat sammen vil der ske en rollefordeling, der vil som regel ske det at en tager styringen over gruppen og dermed magten.  

Relationer: Dette begreb defineres som forholdet mellem et eller flere individer. Relationer kan skabes på mange forskellige måder. Derfor vil der både være gode og dårlige relationer. For at man skal have en god relation, skal forholdet være vellykket mellem individerne og det modsatte ved dårlige relationer, skal forholdet ikke være vellykket. Hvis relationerne ikke er gode, kan der opstå konflikter og her vil magtfordelingen ofte blive ret tydelig. 

Anerkendelse: Dette begreb betyder, at værdsætte sig selv eller andre. En anerkendende pædagogik betragtes ofte som en pædagogik, hvor der er i orden at være, som man er. Alle individer har brug for anerkendelse og derfor stræber vi alle efter det.  

Kommunikation: er en udveksling af informationer mellem individer/objekter.  

- Godt samarbejde kollegaer og forældre imellem.  - Man taler med hinanden- og ikke om hinanden. Her menes der: Forældre, kollegaer, børnene og samarbejdspartnere. - Man er imødekommende og lyttende.  - Man giver individet mulighed for at skabe rum til kommunikation/dialog med udgangspunkt i individets funktionsniveau.  - Man tager udgangspunkt i den positive indgangsvinkel- spørgende, ærlig, nysgerrig og undersøgende. 

Social arv: Er et begreb som betyder, at forældres normer, værdier og adfærd påvirker deres børns normer, værdier og adfærd.  

Oftest tales der udelukkende om den negative sociale arv, hvor problemer som følge af socialt belastede vilkår overføres fra generation til generation.  Det er dog ikke ensbetydende med, at den positive sociale arv ikke findes – den tiltrækker sig bare ikke så stor opmærksomhed, da den ikke forårsager problemer for børnene. Teorier, som kan trækkes indover: Habitus og socialisering. - Begrebet habitus kan oversættes til værdi- og normsystemer, kulturelle vaner eller holdningssystemer som den enkelte – og mange enkelte i fællesskab - orienterer sig efter. Habitus er de kropslige og kognitive strukturer, der ligger til grund for menneskers handlinger, de meninger de har, og de valg de træffer - deres praksis.  - Begrebet socialisering:  I et overordnet samfundsmæssigt perspektiv er socialisering den proces, som sikrer, at ethvert menneske opnår viden og færdigheder, som sikrer, at det kan deltage i løsningen af samfundsmæssige opgaver.  Derfor kan socialiseringen opfattes som den mest betydende læreproces overhovedet. 

Handicapforståelse: Betegnelsen "handicap" betyder tab eller begrænsning af mulighederne for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Så det er vigtigt, at have en god forståelse indenfor emnet. Man skal: 

- Opnå relevant faglig kompetence gennem – at lytte, læse og lære.  - Sætte sig ind i individets specifikke problemstillinger. - Se hele individet – det er ikke et handicappet individ, men et individ med handicap. - Der skal til enhver tid tænkes de etiske og moralske dimensioner ind I arbejde med individet.  - Der tages udgangspunkt i individets ressourcer.

Der kunne sagtens sættes flere begreber på, men vi har holdt os til dem som vi finder mest centrale. 

Synes du der mangler nogen, som ikke kan undværes? :-)

Person galleri

Hej læsere :-)

Her er lidt ekstra til vores fortælling, som står længere nede på bloggen.
For en måneds tid siden, var vi på besøg hos en institution. Meningen med besøget var, at vi skulle observere og indsamle en masse informationer, som vi videre kunne bruge til at skrive vores fortælling. Vi vil lige understrege at det er en fiktiv fortælling med fiktive personer. 

Her har i en personkarakteristik på hver person fra vores fortælling.
Pædagoger: Niels og Else
Beboere: Kurt og Heidi


Niels:
Køn: mand
Alder: 34 år
Udseende: Mørkt hår, brune øjne, høj, slank, muskuløs
Karakter: Smilende, glad, positiv udstråling, 
humoristisk, bestemt, beslutsom, medmenneskelig
Interesser: Familie, fodbold
Kendetegn: Har aldrig en dårlig dag

Else:
Køn: Kvinde
Alder: 48 år
Udseende: Lille, rund, buttet, kort håret, leverpostejsfarvet hår, grå øjne, skæve tænder, lugter
Karakter: Hysterisk, voldsom, bestemt, smiler aldrig, negativ indstilling
Interesser: Katte og madprogrammer
Kendetegn: Har altid gummistøvler på

Kurt:
Køn: mand
Alder: 32 år
Udseende: Rød håret, fregner, mørke øjne, briller, almindelig af bygning
Karakter: Sød, venlig, temperamentsfuld, humørsvingende, smiler ofte, har to sider
Interesser: Fodbold og kost
Kendetegn: Ordensmenneske
Diagnose: Autist

Heidi:
Køn: Kvinde
Alder: 20 år
Udseende: Langt mørkt krøllede hår, slank, blå øjne, flot smil
Karakter: Smilende, glad, pligtopfyldende, grundig, sød
Interesser: Heste
Kendetegn: Går altid i ridetøj
Diagnose: Udviklingshæmmet

Back on track!

Morgenen, hvor alt blev anderledes

Det var midt i september, efteråret var godt på vej. Bladende på træerne, som stod højt omkring bygningen, var så småt begyndt at skifte til de mest flotte, røde og orange nuancer. Det var mandag morgen, og Else mødte op på arbejde, men var ikke specielt veloplagt. Hun har haft sine bedre dage. Morgenen startede med et skænderi på hjemmefronten og en 20 minutters lang kø på vej til arbejde. Ikke just den bedste start på morgenen. Da hun træder ind, dufter der dejligt af nybagt boller. Den dejlige duft giver en stemning af hygge, som breder sig i rummet, men det hjælper ikke lige frem på Elses humør. Rodet og de hvide, bare vægge gør, at rummet mister den varme stemning, hvilket kan mærkes ved den ret firkantede indretning, som ikke gør Else mere tilpas. Hun må ud og have lidt frisk luft. Ude i haven er der en dejlig befriende atmosfære, og Else får taget sig nogle dybe indåndinger og går ind igen. Den første pædagog Else møder på parkeringspladsen er Niels. De går begge ind i den bygning hvor de høre til.

”Godmorgen Else, har du haft en god weekend?”
-”Godmorgen, den har været fin nok, tak”
”Okay, du må have en god dag! Skal du være sammen med Kurt i dag?”
-”Tak, ja det kan jeg nok ikke komme uden om, hænger du på Heidi i dag?”
”Jeg hænger ikke på nogen Else, jeg skal være sammen med Heidi i dag ja, vi skal ud og ride senere! Hun har set frem til det hele weekenden. Hvad skal i lave i dag?”
-”Det finder vi nok ud af, vi snakkes Niels”
”Vi snakkes - op med humøret!”

Niels og Heidi har lavet et skema for hele ugen og ved præcis hvornår der er tid til hver sin aktivitet. I dag står dagen på ridning og rengøring i stalden og både Niels og Heidi ved det er ligeså vigtigt at gøre rent ved hestene, som det er at være ude at ride. Så Niels sørger for, at Heidi sætter en ære i at passe disse heste. Heidi ejer også sin egen hest, den har hun købt for sine egne penge. Heidi skal altid have hjælp til at komme op på hestene, men derefter vil og kan hun klare sig selv. Hun er faktisk en af de bedste på bostedet til at ride. Og dette fortæller Niels hende flere gange i løbet af dagen og han er imponeret af hende og ikke mindst hendes ny fremtrædende kompetencer. For da Heidi kom til bostedet var hun meget ked af det, indelukket og havde ikke et lyst punkt i sin dagligdag. Hun følte, at hun manglede et fokuspunkt og hun havde ikke fundet den ting der gjorde hende glad og vakte interesse. Netop dette hjalp bostedet Heidi med at finde og fik guidet hende i den rigtige retning. Især Niels har haft god indflydelse på Heidi og deres kemi er den helt rigtige og et godt eksempel på den rette proces for en beboer på bostedet.

Oppe på 1. sal har Else netop været inde og sige godmorgen til Kurt. Hun har bedt ham om at begynde så småt, at tage tøj, på for de skal forberede morgenmaden til de øvrige beboer, hvilket de gør hver mandag morgen. Det er en ting Kurt aldrig er træt af, og han sætter en dyd i at maden er ordentlig forberedt og tilberedt. Kurt har lært nogle fif af Else, som elsker at se madprogrammer i fjernsynet. Kurt vil dog ikke se fjernsyn da han synes de har et grimt sprog af og til og han bliver meget ked og rigtig sur over at hører grimme ord. Dette er dog en ting Else i dag har fortrængt under madlavningen.

”Åh, den satans agurk.. den er så forbandet glat, har du ikke skyllet den ordentlig Kurt?!”

Kurt reagere på Elses udbrud og han bliver med det samme utryg ved situationen og forklarer Else:

-”Else, vil du ikke godt snakke ordentligt, jeg har skyllet den. Du ved jeg går op i sådan noget”
”Det må du da ikke have, for de andre er sgu da også møgbeskidte?”
-”Else, du må ikke bande!” Kurt tager sig til hovedet, og skriger i sin frustration.
- ” Hold nu op med alt det skrigeri Kurt, jeg får sgu da snart hovedpine af dig!”
-”Jamen Else! Du ved, hvordan jeg har det når du bander. Jeg bliver simpelthen så ked af det, så vil du ikke være sød at stoppe, så jeg kan koncentrerer mig om at lave mad?” Kurt bliver endnu mere frustreret, sætter sig ned på gulvet, med hænderne for ørene og lukket øjne.
-”Du skal ikke bestemme hvad jeg skal sige Kurt!" Siger Else med en hård, men meget opgivende, stemme. "Det er mig som bestemmer her og vil jeg bande, så gør jeg det sgu!”

På dette tidspunkt er Kurt meget oprevet af situationen med Else- og begynder igen at skrige i frustration og afmagt. Dette får Else til at sige meget vredt og hårdt:
-”Skrid op på dit værelse Kurt! Det der er der ingen som gider høre på! Du kan komme ned når du er færdig med at skabe dig.”
Kurt kaster i afmagt agurken og køkkenkniven igennem lokalet, men rammer heldigvis ikke Else. Else bliver stik-tosset og råber af Kurt:
-"Så er det fandme nok! Ikke nok med du ikke fatter at gøre agurkerne ordentligt rene, så skal du også kaste med knive!? Hvad fanden er meningen egentlig! Skal jeg også kaste ting efter dig?!"
Else kaster en tallerken mod gulvet, lige foran Kurts fødder.
Kurt går fuldstændig i chok. Han skriger og skriger imens han holder sig for ørerne. En anden mandlig beboer går hen til Kurt og følger ham op på værelset, så Kurt kan falde til ro.
Else er i chok over hændelsen, men lader som om ingenting er sket og fortsætter med madlavningen.

Ved halv 5 tiden går Else op til Kurt for at spørge om han vil være med til at lave aftensmad til de andre beboer. Kurt siger ikke noget, og Else fumler lidt med ordene, men får sagt:
-"Du kommer bare når du er klar".

Siden den oplevelse i køkkenet sammen med Else, har Kurt ikke ville deltage i madlavningen, ihvertfald ikke sammen med Else.

Dagen efter mødes Niels og Else på parkerings pladsen. Niels er en sprudlende ildsjæl (som altid!)

-"Hej Else! Hvordan går det? - Og hvordan gik din og Kurts dag i går?"
-"Hej Niels. Kurt var bare på tværs fra morgenstunden. Så han gik på værelset og var der hele eftermiddagen."
-"Hvad skete der?"
-"Jamen han sjuskede med maden- og det gad jeg bare ikke se på. Så han valgte at gå på værelset og høre sit "Bøf med løg."
-"Kom han selv ned igen efterfølgende?"
-"Nej. Jeg måtte selv gå op efter ham til aftensmaden og spørge om han ville hjælpe til, men det var han ikke interesseret i, eller han sagde i hvert fald ikke noget. Han sad bare med sin sut og Peter Plys bamse.
Nå! Jeg må videre. "Pligten kalder!" Vi ses Niels!"

Niels undrer sig over hændelsen. Han ved nemlig, at Kurt ikke plejer at opføre sig sådan- og Kurt plejer altid at ville hjælpe til i køkkenet. Han tænker meget over, hvordan han lige skal takkel den her situation.

Brev 1 – til forældre

Hej Natasja og Thomas.

Vi har de seneste par dage udarbejdet et kommende forløb hernede i børnehaven, som går ud på, at børnene skal vha. oplevelser skabe deres egne fortællinger. Vi vil gerne kunne inddrage børnene i at udvikle deres egen fantasi og løbende udvikle deres evne til at formidle et budskab i deres fortælling.

Jeres barn får en bamse med hjem én gang en fredag og vi vil gerne bede jer forældre om, at hjælpe jeres barn med at finde på en kort historie, ud fra de oplevelser jeres barn har med bamsen. Historien må meget gerne tage udgangspunkt i en hverdagsbegivenhed, som fx kunne være en aften hos bedsteforældrene.

Derudover kan  barnets stemmeændring gennem fortællingen også give et meget sjov og lærerig fortælling til de øvrige børn.

Vi vil efterfølgende evaluere forløbet og give jer forældre indblik i hvordan det er gået.

Mvh. Pædagogerne