Begreber

I forbindelse med vores tidligere besøg på en institution, fandt vi frem til, at følgende begreber er nogen som vi vil forbinde med stedet. Nogle af begreberne finder også sted i vores fortælling, disse vil komme op på bloggen i morgen :-) Så kig endelig med igen - allerede i morgen!

Begreber:

Inklusion: Inklusion handler om at fællesskabet må tilpasse sig for at kunne rumme de enkelte individer. Det pædagogiske miljø/fællesskabet må forandres, sådan at det tilpasses brugerens mangfoldighed. Fællesskabet må flytte sig for at imødegå forskelligheden i brugergruppen. Man skal få den 'ekskluderet' med ind i fællesskabet, men uden tvang 

Eksklusion: er det modsatte af inklusion. Børn kan opleve eksklusion når de ufrivilligt ikke er med i fællesskabet, eller når de bliver tvunget socialt ud af dagtilbuddet eller skolen.  

Selvbestemmelse: er et udviklingspsykologisk begreb som har rødder i den kritiske psykologi og antagelsen om, at menneskelig udvikling sker direkte eller indirekte gennem deltagelse i sociale fællesskaber, som påvirkes og forandres som følge af de deltagendes indvirken. I et selvbestemmelses perspektiv opfattes barnet i en pædagogisk institution derimod som udgangspunkt lige fra starten som del af en helhed, individ i en socialt kontekst, subjekt i et handlefællesskab med andre børn og voksne. Det har konsekvenser for hvordan man handler i pædagogisk praksis i hverdagen og på mere overordnet niveau. Der er med andre ord i selvbestemmelse en nødvendig forbundenhed og potential konstruktiv forbindelse mellem den enkelte og det fælles, både menneskeligt og pædagogisk. Det, som barnet gør påvirker direkte eller indirekte andre og andet. Det påvirker eksempelvis andre børn og pædagoger, den konkrete praksis og pædagogikken, der begge kan blive omformet af mødet med barnet. Selv af et vuggestuebarn. 

Det fælles 3.: er centralt i en autentisk måde at være sammen på, både for jævnaldrende og for voksne og børn. Uanset om den ene er 35 og den anden er 3, 8 eller 17 år, er der altid mulighed for at være reelt fælles om noget. Det gør ikke noget, at den ene er dygtigere, ved mere, har mere håndelag. Hovedsagen er, at der er noget ydre, et fælles anliggende, som begge er optaget af, og som de er optaget af sammen. 

Omsorg: Er et begreb som betyder, at man bekymre sig om sine nærmeste, man interessere sig for og involvere sig i andre mennesker. Tilgodese de andres behov og interesser. 

Kognitiv udvikling: Er et begreb, som beskriver hvordan vi igennem vores opvækst udvikler vores evne til at lære, tænke og bruge vores sanser. Kort sagt; tænkningens udvikling. Den er afhængig af barnets alder, modenhed og køn, men er en udvikling, som sker igennem hele ens liv. 

Magtfordeling: Når 2 eller flere mennesker bliver sat sammen vil der ske en rollefordeling, der vil som regel ske det at en tager styringen over gruppen og dermed magten.  

Relationer: Dette begreb defineres som forholdet mellem et eller flere individer. Relationer kan skabes på mange forskellige måder. Derfor vil der både være gode og dårlige relationer. For at man skal have en god relation, skal forholdet være vellykket mellem individerne og det modsatte ved dårlige relationer, skal forholdet ikke være vellykket. Hvis relationerne ikke er gode, kan der opstå konflikter og her vil magtfordelingen ofte blive ret tydelig. 

Anerkendelse: Dette begreb betyder, at værdsætte sig selv eller andre. En anerkendende pædagogik betragtes ofte som en pædagogik, hvor der er i orden at være, som man er. Alle individer har brug for anerkendelse og derfor stræber vi alle efter det.  

Kommunikation: er en udveksling af informationer mellem individer/objekter.  

- Godt samarbejde kollegaer og forældre imellem.  - Man taler med hinanden- og ikke om hinanden. Her menes der: Forældre, kollegaer, børnene og samarbejdspartnere. - Man er imødekommende og lyttende.  - Man giver individet mulighed for at skabe rum til kommunikation/dialog med udgangspunkt i individets funktionsniveau.  - Man tager udgangspunkt i den positive indgangsvinkel- spørgende, ærlig, nysgerrig og undersøgende. 

Social arv: Er et begreb som betyder, at forældres normer, værdier og adfærd påvirker deres børns normer, værdier og adfærd.  

Oftest tales der udelukkende om den negative sociale arv, hvor problemer som følge af socialt belastede vilkår overføres fra generation til generation.  Det er dog ikke ensbetydende med, at den positive sociale arv ikke findes – den tiltrækker sig bare ikke så stor opmærksomhed, da den ikke forårsager problemer for børnene. Teorier, som kan trækkes indover: Habitus og socialisering. - Begrebet habitus kan oversættes til værdi- og normsystemer, kulturelle vaner eller holdningssystemer som den enkelte – og mange enkelte i fællesskab - orienterer sig efter. Habitus er de kropslige og kognitive strukturer, der ligger til grund for menneskers handlinger, de meninger de har, og de valg de træffer - deres praksis.  - Begrebet socialisering:  I et overordnet samfundsmæssigt perspektiv er socialisering den proces, som sikrer, at ethvert menneske opnår viden og færdigheder, som sikrer, at det kan deltage i løsningen af samfundsmæssige opgaver.  Derfor kan socialiseringen opfattes som den mest betydende læreproces overhovedet. 

Handicapforståelse: Betegnelsen "handicap" betyder tab eller begrænsning af mulighederne for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Så det er vigtigt, at have en god forståelse indenfor emnet. Man skal: 

- Opnå relevant faglig kompetence gennem – at lytte, læse og lære.  - Sætte sig ind i individets specifikke problemstillinger. - Se hele individet – det er ikke et handicappet individ, men et individ med handicap. - Der skal til enhver tid tænkes de etiske og moralske dimensioner ind I arbejde med individet.  - Der tages udgangspunkt i individets ressourcer.

Der kunne sagtens sættes flere begreber på, men vi har holdt os til dem som vi finder mest centrale. 

Synes du der mangler nogen, som ikke kan undværes? :-)