Billede af gruppen

Billede af gruppen

mandag den 21. oktober 2013

Morgenen, hvor alt blev anderledes

Det var midt i september, efteråret var godt på vej. Bladende på træerne, som stod højt omkring bygningen, var så småt begyndt at skifte til de mest flotte, røde og orange nuancer. Det var mandag morgen, og Else mødte op på arbejde, men var ikke specielt veloplagt. Hun har haft sine bedre dage. Morgenen startede med et skænderi på hjemmefronten og en 20 minutters lang kø på vej til arbejde. Ikke just den bedste start på morgenen. Da hun træder ind, dufter der dejligt af nybagt boller. Den dejlige duft giver en stemning af hygge, som breder sig i rummet, men det hjælper ikke lige frem på Elses humør. Rodet og de hvide, bare vægge gør, at rummet mister den varme stemning, hvilket kan mærkes ved den ret firkantede indretning, som ikke gør Else mere tilpas. Hun må ud og have lidt frisk luft. Ude i haven er der en dejlig befriende atmosfære, og Else får taget sig nogle dybe indåndinger og går ind igen. Den første pædagog Else møder på parkeringspladsen er Niels. De går begge ind i den bygning hvor de høre til.

”Godmorgen Else, har du haft en god weekend?”
-”Godmorgen, den har været fin nok, tak”
”Okay, du må have en god dag! Skal du være sammen med Kurt i dag?”
-”Tak, ja det kan jeg nok ikke komme uden om, hænger du på Heidi i dag?”
”Jeg hænger ikke på nogen Else, jeg skal være sammen med Heidi i dag ja, vi skal ud og ride senere! Hun har set frem til det hele weekenden. Hvad skal i lave i dag?”
-”Det finder vi nok ud af, vi snakkes Niels”
”Vi snakkes - op med humøret!”

Niels og Heidi har lavet et skema for hele ugen og ved præcis hvornår der er tid til hver sin aktivitet. I dag står dagen på ridning og rengøring i stalden og både Niels og Heidi ved det er ligeså vigtigt at gøre rent ved hestene, som det er at være ude at ride. Så Niels sørger for, at Heidi sætter en ære i at passe disse heste. Heidi ejer også sin egen hest, den har hun købt for sine egne penge. Heidi skal altid have hjælp til at komme op på hestene, men derefter vil og kan hun klare sig selv. Hun er faktisk en af de bedste på bostedet til at ride. Og dette fortæller Niels hende flere gange i løbet af dagen og han er imponeret af hende og ikke mindst hendes ny fremtrædende kompetencer. For da Heidi kom til bostedet var hun meget ked af det, indelukket og havde ikke et lyst punkt i sin dagligdag. Hun følte, at hun manglede et fokuspunkt og hun havde ikke fundet den ting der gjorde hende glad og vakte interesse. Netop dette hjalp bostedet Heidi med at finde og fik guidet hende i den rigtige retning. Især Niels har haft god indflydelse på Heidi og deres kemi er den helt rigtige og et godt eksempel på den rette proces for en beboer på bostedet.

Oppe på 1. sal har Else netop været inde og sige godmorgen til Kurt. Hun har bedt ham om at begynde så småt, at tage tøj, på for de skal forberede morgenmaden til de øvrige beboer, hvilket de gør hver mandag morgen. Det er en ting Kurt aldrig er træt af, og han sætter en dyd i at maden er ordentlig forberedt og tilberedt. Kurt har lært nogle fif af Else, som elsker at se madprogrammer i fjernsynet. Kurt vil dog ikke se fjernsyn da han synes de har et grimt sprog af og til og han bliver meget ked og rigtig sur over at hører grimme ord. Dette er dog en ting Else i dag har fortrængt under madlavningen.

”Åh, den satans agurk.. den er så forbandet glat, har du ikke skyllet den ordentlig Kurt?!”

Kurt reagere på Elses udbrud og han bliver med det samme utryg ved situationen og forklarer Else:

-”Else, vil du ikke godt snakke ordentligt, jeg har skyllet den. Du ved jeg går op i sådan noget”
”Det må du da ikke have, for de andre er sgu da også møgbeskidte?”
-”Else, du må ikke bande!” Kurt tager sig til hovedet, og skriger i sin frustration.
- ” Hold nu op med alt det skrigeri Kurt, jeg får sgu da snart hovedpine af dig!”
-”Jamen Else! Du ved, hvordan jeg har det når du bander. Jeg bliver simpelthen så ked af det, så vil du ikke være sød at stoppe, så jeg kan koncentrerer mig om at lave mad?” Kurt bliver endnu mere frustreret, sætter sig ned på gulvet, med hænderne for ørene og lukket øjne.
-”Du skal ikke bestemme hvad jeg skal sige Kurt!" Siger Else med en hård, men meget opgivende, stemme. "Det er mig som bestemmer her og vil jeg bande, så gør jeg det sgu!”

På dette tidspunkt er Kurt meget oprevet af situationen med Else- og begynder igen at skrige i frustration og afmagt. Dette får Else til at sige meget vredt og hårdt:
-”Skrid op på dit værelse Kurt! Det der er der ingen som gider høre på! Du kan komme ned når du er færdig med at skabe dig.”
Kurt kaster i afmagt agurken og køkkenkniven igennem lokalet, men rammer heldigvis ikke Else. Else bliver stik-tosset og råber af Kurt:
-"Så er det fandme nok! Ikke nok med du ikke fatter at gøre agurkerne ordentligt rene, så skal du også kaste med knive!? Hvad fanden er meningen egentlig! Skal jeg også kaste ting efter dig?!"
Else kaster en tallerken mod gulvet, lige foran Kurts fødder.
Kurt går fuldstændig i chok. Han skriger og skriger imens han holder sig for ørerne. En anden mandlig beboer går hen til Kurt og følger ham op på værelset, så Kurt kan falde til ro.
Else er i chok over hændelsen, men lader som om ingenting er sket og fortsætter med madlavningen.

Ved halv 5 tiden går Else op til Kurt for at spørge om han vil være med til at lave aftensmad til de andre beboer. Kurt siger ikke noget, og Else fumler lidt med ordene, men får sagt:
-"Du kommer bare når du er klar".

Siden den oplevelse i køkkenet sammen med Else, har Kurt ikke ville deltage i madlavningen, ihvertfald ikke sammen med Else.

Dagen efter mødes Niels og Else på parkerings pladsen. Niels er en sprudlende ildsjæl (som altid!)

-"Hej Else! Hvordan går det? - Og hvordan gik din og Kurts dag i går?"
-"Hej Niels. Kurt var bare på tværs fra morgenstunden. Så han gik på værelset og var der hele eftermiddagen."
-"Hvad skete der?"
-"Jamen han sjuskede med maden- og det gad jeg bare ikke se på. Så han valgte at gå på værelset og høre sit "Bøf med løg."
-"Kom han selv ned igen efterfølgende?"
-"Nej. Jeg måtte selv gå op efter ham til aftensmaden og spørge om han ville hjælpe til, men det var han ikke interesseret i, eller han sagde i hvert fald ikke noget. Han sad bare med sin sut og Peter Plys bamse.
Nå! Jeg må videre. "Pligten kalder!" Vi ses Niels!"

Niels undrer sig over hændelsen. Han ved nemlig, at Kurt ikke plejer at opføre sig sådan- og Kurt plejer altid at ville hjælpe til i køkkenet. Han tænker meget over, hvordan han lige skal takkel den her situation.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar