Små fremskridt

Af Line Warrer Nikolajsen

Inde bag lukkede øjne er der mørkt. Men hvis der ingen øjne finder sted, kan man så sige, at der er kulsort? På et bosted for udviklingshæmmede ældre, er der en voksen mand, som har gennemgået meget i sit liv. Hørelsen er knap, ordrene er få og øjnene er fjernet. Dette er med til at gøre kommunikationen med ham meget svær. Han er et menneske fanget i sin egen krop. Usikkerheden er der hele tiden, og han skal have hjælp til det hele og støtte til at gå. Den er også med til at gøre ham meget anspændt og utilpas.

Det er ikke alle, som han bryder sig om, men kommer man ind, helt ind til kernen, så er han en af de fredsommeligste mænd, jeg længe har kendt. Hans hverdag foregår meget i rutiner, personalet gør meget de samme ting og tingene foregår meget på samme måde. Det er med til at få hans hverdag til at fungere, så han ikke vender op og ned på nat og dag. Men dagene er alligevel meget forskellige, da hans humør svinger meget op og ned. Et skridt frem og to tilbage. To skridt frem og et tilbage. Selvom der til tider er et skridt tilbage, er hvert enkelt lille skridt en meget vigtig og positiv ting.

Udvikling er en vigtig ting for en mand som ham. Sofaen bliver ofte brugt til at sidde i, så hvorfor ikke prøve noget anderledes. Gulvtæppet er blødt og varmt, hvilket kan give ham en vis tryghed. Jeg placerer ham stille ned på tæppet og jeg placerer mig selv bag ham. Musik er en god ting og noget som han i allerhøjeste grad elsker. Derfor tænder jeg for cd-afspilleren, hvor Kim Larsen begynder at skråle ud af højtalerne ”den gang jeg var lille…..”. I starten er han meget anspændt og har svært ved at slappe af. Jeg tager hans hænder i mine, og stille begynder vi at klappe med på sangen. Det er meget vigtigt at vise ham, at man gider ham, for hvis man ikke gør det, mærker han det med det samme, og gør alt modsat af, hvad man gerne vil have ham til. Til sidst sidder vi sammen på gulvet og rocker til Kim Larsen, klapper i takt, hvor han selv klapper uden min hjælp. Et fantastisk øjeblik. Den glæde, som strømmer gennem en, ved at se det smil på hans læber og den afslappethed og lyst til at udfolde sig gennem hans kropssprog. Så føler man, at man gør en forskel og man får et indblik af, hvor stor en betydning små fremskridt har.