Billeder fra vores besøg

Her er lidt billeder fra vore besøg. Det er nogle utroligt smukke og hyggelige omgivelser, som stedet har. Hestene på markerne, traktoren, det lille værksteds hus som en beboer så stolt har malet, alle dyrene. En dejlig natur, som beboerne virkelig nyder og lærer meget af!

Begreber i vores fortælling

Tidligere fandt vi nogle begreber, som vi synes, passede godt på den institution, som vi besøgte. Nu er vi dykket ned i fortællingen, og fået sat de begreber på, som vi finder relevante :-)

Anerkendelse er hvor man værdsætter sig selv eller andre. Dette begreb ses i vores fortælling, hvor Niels fortæller Heidi, flere gange i løbet af dagen, hvor god hun er og han er imponeret af hende og ikke mindst hendes ny fremtrædende kompetencer. Her ses begrebet omsorg også, da Niels bekymre sig om Heidi, og interessere sig for hende og involvere sig.

Inklusion er hvor man skal få den 'ekskluderet' med ind i fællesskabet, men uden tvang. Dette ses i vores fortælling, hvor Heidi følte, at hun manglede et fokuspunkt og hun havde ikke fundet den ting der gjorde hende glad og vakte interesse. Hun følte sig lidt alene og det førte til, at hun blev meget indelukket. Netop dette hjalp bostedet Heidi med at finde og fik guidet hende i den rigtige retning.

Det fælles 3. er hvor der er noget ydre, et fælles anliggende, som begge individer er optaget af, og som de er optaget af sammen. Dette begreb kan sættes i sammenhæng med Kurt og Elses kærlighed inden for mad. De forbereder morgenmaden til de øvrige beboer, og både Else og Kurt går meget op i mad. I denne sammenhæng kan relationer også ses. De har begge en relation, som de sammen kan bruge til noget fælles.

Handicapforståelse er hvor man har en forståelse for de handicappedes begrænsninger, tab eller lignende, som er med til at begrænse deres deltages i samfundslivet på lige fod med andre. I situationen hvor Else reagere meget kraftigt og hårdt på Kurt, mangler hun denne forståelse, manglende handicapforståelse. Hun mister kontrollen. Men ser man på situationen med Niels og Heidi, hvor hun har problemer med at komme op på hesten, hjælper Niels hende, men efter hans hjælp kan Heidi klare sig selv. Han ser altså hendes begrænsninger og løser dem på en professionel måde med en rigtig god forståelse.

Magtfordeling er når to eller flere mennesker bliver sat sammen vil der ske en rollefordeling. Der vil som regel ske det, at en tager styringen over gruppen og dermed magten. Dette ses tydeligt i den situation, hvor Else reagere forkert. Else tager styringen og magten over Kurt, og bestemmer meget hårdt og konsekvent over ham og hvad han skal gøre. Else prøver efterfølgende et inkludere ham igen, men Kurt vælge at ekskludere sig selv.

Kommunikation ses mange steder i fortællingen. Der er både en dårlig og god kommunikation. Else og Kurt har en dårlig kommunikation, hvilket er med til at konflikten opstår, hvorimod ser man Niels og Heidi, svinger de rigtig godt, og der sker hele tiden fremskridt. 

Har du set andre begreber i fortællingen, som vi ikke har set?

Begreber

I forbindelse med vores tidligere besøg på en institution, fandt vi frem til, at følgende begreber er nogen som vi vil forbinde med stedet. Nogle af begreberne finder også sted i vores fortælling, disse vil komme op på bloggen i morgen :-) Så kig endelig med igen - allerede i morgen!

Begreber:

Inklusion: Inklusion handler om at fællesskabet må tilpasse sig for at kunne rumme de enkelte individer. Det pædagogiske miljø/fællesskabet må forandres, sådan at det tilpasses brugerens mangfoldighed. Fællesskabet må flytte sig for at imødegå forskelligheden i brugergruppen. Man skal få den 'ekskluderet' med ind i fællesskabet, men uden tvang 

Eksklusion: er det modsatte af inklusion. Børn kan opleve eksklusion når de ufrivilligt ikke er med i fællesskabet, eller når de bliver tvunget socialt ud af dagtilbuddet eller skolen.  

Selvbestemmelse: er et udviklingspsykologisk begreb som har rødder i den kritiske psykologi og antagelsen om, at menneskelig udvikling sker direkte eller indirekte gennem deltagelse i sociale fællesskaber, som påvirkes og forandres som følge af de deltagendes indvirken. I et selvbestemmelses perspektiv opfattes barnet i en pædagogisk institution derimod som udgangspunkt lige fra starten som del af en helhed, individ i en socialt kontekst, subjekt i et handlefællesskab med andre børn og voksne. Det har konsekvenser for hvordan man handler i pædagogisk praksis i hverdagen og på mere overordnet niveau. Der er med andre ord i selvbestemmelse en nødvendig forbundenhed og potential konstruktiv forbindelse mellem den enkelte og det fælles, både menneskeligt og pædagogisk. Det, som barnet gør påvirker direkte eller indirekte andre og andet. Det påvirker eksempelvis andre børn og pædagoger, den konkrete praksis og pædagogikken, der begge kan blive omformet af mødet med barnet. Selv af et vuggestuebarn. 

Det fælles 3.: er centralt i en autentisk måde at være sammen på, både for jævnaldrende og for voksne og børn. Uanset om den ene er 35 og den anden er 3, 8 eller 17 år, er der altid mulighed for at være reelt fælles om noget. Det gør ikke noget, at den ene er dygtigere, ved mere, har mere håndelag. Hovedsagen er, at der er noget ydre, et fælles anliggende, som begge er optaget af, og som de er optaget af sammen. 

Omsorg: Er et begreb som betyder, at man bekymre sig om sine nærmeste, man interessere sig for og involvere sig i andre mennesker. Tilgodese de andres behov og interesser. 

Kognitiv udvikling: Er et begreb, som beskriver hvordan vi igennem vores opvækst udvikler vores evne til at lære, tænke og bruge vores sanser. Kort sagt; tænkningens udvikling. Den er afhængig af barnets alder, modenhed og køn, men er en udvikling, som sker igennem hele ens liv. 

Magtfordeling: Når 2 eller flere mennesker bliver sat sammen vil der ske en rollefordeling, der vil som regel ske det at en tager styringen over gruppen og dermed magten.  

Relationer: Dette begreb defineres som forholdet mellem et eller flere individer. Relationer kan skabes på mange forskellige måder. Derfor vil der både være gode og dårlige relationer. For at man skal have en god relation, skal forholdet være vellykket mellem individerne og det modsatte ved dårlige relationer, skal forholdet ikke være vellykket. Hvis relationerne ikke er gode, kan der opstå konflikter og her vil magtfordelingen ofte blive ret tydelig. 

Anerkendelse: Dette begreb betyder, at værdsætte sig selv eller andre. En anerkendende pædagogik betragtes ofte som en pædagogik, hvor der er i orden at være, som man er. Alle individer har brug for anerkendelse og derfor stræber vi alle efter det.  

Kommunikation: er en udveksling af informationer mellem individer/objekter.  

- Godt samarbejde kollegaer og forældre imellem.  - Man taler med hinanden- og ikke om hinanden. Her menes der: Forældre, kollegaer, børnene og samarbejdspartnere. - Man er imødekommende og lyttende.  - Man giver individet mulighed for at skabe rum til kommunikation/dialog med udgangspunkt i individets funktionsniveau.  - Man tager udgangspunkt i den positive indgangsvinkel- spørgende, ærlig, nysgerrig og undersøgende. 

Social arv: Er et begreb som betyder, at forældres normer, værdier og adfærd påvirker deres børns normer, værdier og adfærd.  

Oftest tales der udelukkende om den negative sociale arv, hvor problemer som følge af socialt belastede vilkår overføres fra generation til generation.  Det er dog ikke ensbetydende med, at den positive sociale arv ikke findes – den tiltrækker sig bare ikke så stor opmærksomhed, da den ikke forårsager problemer for børnene. Teorier, som kan trækkes indover: Habitus og socialisering. - Begrebet habitus kan oversættes til værdi- og normsystemer, kulturelle vaner eller holdningssystemer som den enkelte – og mange enkelte i fællesskab - orienterer sig efter. Habitus er de kropslige og kognitive strukturer, der ligger til grund for menneskers handlinger, de meninger de har, og de valg de træffer - deres praksis.  - Begrebet socialisering:  I et overordnet samfundsmæssigt perspektiv er socialisering den proces, som sikrer, at ethvert menneske opnår viden og færdigheder, som sikrer, at det kan deltage i løsningen af samfundsmæssige opgaver.  Derfor kan socialiseringen opfattes som den mest betydende læreproces overhovedet. 

Handicapforståelse: Betegnelsen "handicap" betyder tab eller begrænsning af mulighederne for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Så det er vigtigt, at have en god forståelse indenfor emnet. Man skal: 

- Opnå relevant faglig kompetence gennem – at lytte, læse og lære.  - Sætte sig ind i individets specifikke problemstillinger. - Se hele individet – det er ikke et handicappet individ, men et individ med handicap. - Der skal til enhver tid tænkes de etiske og moralske dimensioner ind I arbejde med individet.  - Der tages udgangspunkt i individets ressourcer.

Der kunne sagtens sættes flere begreber på, men vi har holdt os til dem som vi finder mest centrale. 

Synes du der mangler nogen, som ikke kan undværes? :-)

Person galleri

Hej læsere :-)

Her er lidt ekstra til vores fortælling, som står længere nede på bloggen.
For en måneds tid siden, var vi på besøg hos en institution. Meningen med besøget var, at vi skulle observere og indsamle en masse informationer, som vi videre kunne bruge til at skrive vores fortælling. Vi vil lige understrege at det er en fiktiv fortælling med fiktive personer. 

Her har i en personkarakteristik på hver person fra vores fortælling.
Pædagoger: Niels og Else
Beboere: Kurt og Heidi


Niels:
Køn: mand
Alder: 34 år
Udseende: Mørkt hår, brune øjne, høj, slank, muskuløs
Karakter: Smilende, glad, positiv udstråling, 
humoristisk, bestemt, beslutsom, medmenneskelig
Interesser: Familie, fodbold
Kendetegn: Har aldrig en dårlig dag

Else:
Køn: Kvinde
Alder: 48 år
Udseende: Lille, rund, buttet, kort håret, leverpostejsfarvet hår, grå øjne, skæve tænder, lugter
Karakter: Hysterisk, voldsom, bestemt, smiler aldrig, negativ indstilling
Interesser: Katte og madprogrammer
Kendetegn: Har altid gummistøvler på

Kurt:
Køn: mand
Alder: 32 år
Udseende: Rød håret, fregner, mørke øjne, briller, almindelig af bygning
Karakter: Sød, venlig, temperamentsfuld, humørsvingende, smiler ofte, har to sider
Interesser: Fodbold og kost
Kendetegn: Ordensmenneske
Diagnose: Autist

Heidi:
Køn: Kvinde
Alder: 20 år
Udseende: Langt mørkt krøllede hår, slank, blå øjne, flot smil
Karakter: Smilende, glad, pligtopfyldende, grundig, sød
Interesser: Heste
Kendetegn: Går altid i ridetøj
Diagnose: Udviklingshæmmet

Back on track!

Morgenen, hvor alt blev anderledes

Det var midt i september, efteråret var godt på vej. Bladende på træerne, som stod højt omkring bygningen, var så småt begyndt at skifte til de mest flotte, røde og orange nuancer. Det var mandag morgen, og Else mødte op på arbejde, men var ikke specielt veloplagt. Hun har haft sine bedre dage. Morgenen startede med et skænderi på hjemmefronten og en 20 minutters lang kø på vej til arbejde. Ikke just den bedste start på morgenen. Da hun træder ind, dufter der dejligt af nybagt boller. Den dejlige duft giver en stemning af hygge, som breder sig i rummet, men det hjælper ikke lige frem på Elses humør. Rodet og de hvide, bare vægge gør, at rummet mister den varme stemning, hvilket kan mærkes ved den ret firkantede indretning, som ikke gør Else mere tilpas. Hun må ud og have lidt frisk luft. Ude i haven er der en dejlig befriende atmosfære, og Else får taget sig nogle dybe indåndinger og går ind igen. Den første pædagog Else møder på parkeringspladsen er Niels. De går begge ind i den bygning hvor de høre til.

”Godmorgen Else, har du haft en god weekend?”
-”Godmorgen, den har været fin nok, tak”
”Okay, du må have en god dag! Skal du være sammen med Kurt i dag?”
-”Tak, ja det kan jeg nok ikke komme uden om, hænger du på Heidi i dag?”
”Jeg hænger ikke på nogen Else, jeg skal være sammen med Heidi i dag ja, vi skal ud og ride senere! Hun har set frem til det hele weekenden. Hvad skal i lave i dag?”
-”Det finder vi nok ud af, vi snakkes Niels”
”Vi snakkes - op med humøret!”

Niels og Heidi har lavet et skema for hele ugen og ved præcis hvornår der er tid til hver sin aktivitet. I dag står dagen på ridning og rengøring i stalden og både Niels og Heidi ved det er ligeså vigtigt at gøre rent ved hestene, som det er at være ude at ride. Så Niels sørger for, at Heidi sætter en ære i at passe disse heste. Heidi ejer også sin egen hest, den har hun købt for sine egne penge. Heidi skal altid have hjælp til at komme op på hestene, men derefter vil og kan hun klare sig selv. Hun er faktisk en af de bedste på bostedet til at ride. Og dette fortæller Niels hende flere gange i løbet af dagen og han er imponeret af hende og ikke mindst hendes ny fremtrædende kompetencer. For da Heidi kom til bostedet var hun meget ked af det, indelukket og havde ikke et lyst punkt i sin dagligdag. Hun følte, at hun manglede et fokuspunkt og hun havde ikke fundet den ting der gjorde hende glad og vakte interesse. Netop dette hjalp bostedet Heidi med at finde og fik guidet hende i den rigtige retning. Især Niels har haft god indflydelse på Heidi og deres kemi er den helt rigtige og et godt eksempel på den rette proces for en beboer på bostedet.

Oppe på 1. sal har Else netop været inde og sige godmorgen til Kurt. Hun har bedt ham om at begynde så småt, at tage tøj, på for de skal forberede morgenmaden til de øvrige beboer, hvilket de gør hver mandag morgen. Det er en ting Kurt aldrig er træt af, og han sætter en dyd i at maden er ordentlig forberedt og tilberedt. Kurt har lært nogle fif af Else, som elsker at se madprogrammer i fjernsynet. Kurt vil dog ikke se fjernsyn da han synes de har et grimt sprog af og til og han bliver meget ked og rigtig sur over at hører grimme ord. Dette er dog en ting Else i dag har fortrængt under madlavningen.

”Åh, den satans agurk.. den er så forbandet glat, har du ikke skyllet den ordentlig Kurt?!”

Kurt reagere på Elses udbrud og han bliver med det samme utryg ved situationen og forklarer Else:

-”Else, vil du ikke godt snakke ordentligt, jeg har skyllet den. Du ved jeg går op i sådan noget”
”Det må du da ikke have, for de andre er sgu da også møgbeskidte?”
-”Else, du må ikke bande!” Kurt tager sig til hovedet, og skriger i sin frustration.
- ” Hold nu op med alt det skrigeri Kurt, jeg får sgu da snart hovedpine af dig!”
-”Jamen Else! Du ved, hvordan jeg har det når du bander. Jeg bliver simpelthen så ked af det, så vil du ikke være sød at stoppe, så jeg kan koncentrerer mig om at lave mad?” Kurt bliver endnu mere frustreret, sætter sig ned på gulvet, med hænderne for ørene og lukket øjne.
-”Du skal ikke bestemme hvad jeg skal sige Kurt!" Siger Else med en hård, men meget opgivende, stemme. "Det er mig som bestemmer her og vil jeg bande, så gør jeg det sgu!”

På dette tidspunkt er Kurt meget oprevet af situationen med Else- og begynder igen at skrige i frustration og afmagt. Dette får Else til at sige meget vredt og hårdt:
-”Skrid op på dit værelse Kurt! Det der er der ingen som gider høre på! Du kan komme ned når du er færdig med at skabe dig.”
Kurt kaster i afmagt agurken og køkkenkniven igennem lokalet, men rammer heldigvis ikke Else. Else bliver stik-tosset og råber af Kurt:
-"Så er det fandme nok! Ikke nok med du ikke fatter at gøre agurkerne ordentligt rene, så skal du også kaste med knive!? Hvad fanden er meningen egentlig! Skal jeg også kaste ting efter dig?!"
Else kaster en tallerken mod gulvet, lige foran Kurts fødder.
Kurt går fuldstændig i chok. Han skriger og skriger imens han holder sig for ørerne. En anden mandlig beboer går hen til Kurt og følger ham op på værelset, så Kurt kan falde til ro.
Else er i chok over hændelsen, men lader som om ingenting er sket og fortsætter med madlavningen.

Ved halv 5 tiden går Else op til Kurt for at spørge om han vil være med til at lave aftensmad til de andre beboer. Kurt siger ikke noget, og Else fumler lidt med ordene, men får sagt:
-"Du kommer bare når du er klar".

Siden den oplevelse i køkkenet sammen med Else, har Kurt ikke ville deltage i madlavningen, ihvertfald ikke sammen med Else.

Dagen efter mødes Niels og Else på parkerings pladsen. Niels er en sprudlende ildsjæl (som altid!)

-"Hej Else! Hvordan går det? - Og hvordan gik din og Kurts dag i går?"
-"Hej Niels. Kurt var bare på tværs fra morgenstunden. Så han gik på værelset og var der hele eftermiddagen."
-"Hvad skete der?"
-"Jamen han sjuskede med maden- og det gad jeg bare ikke se på. Så han valgte at gå på værelset og høre sit "Bøf med løg."
-"Kom han selv ned igen efterfølgende?"
-"Nej. Jeg måtte selv gå op efter ham til aftensmaden og spørge om han ville hjælpe til, men det var han ikke interesseret i, eller han sagde i hvert fald ikke noget. Han sad bare med sin sut og Peter Plys bamse.
Nå! Jeg må videre. "Pligten kalder!" Vi ses Niels!"

Niels undrer sig over hændelsen. Han ved nemlig, at Kurt ikke plejer at opføre sig sådan- og Kurt plejer altid at ville hjælpe til i køkkenet. Han tænker meget over, hvordan han lige skal takkel den her situation.

Brev 1 – til forældre

Hej Natasja og Thomas.

Vi har de seneste par dage udarbejdet et kommende forløb hernede i børnehaven, som går ud på, at børnene skal vha. oplevelser skabe deres egne fortællinger. Vi vil gerne kunne inddrage børnene i at udvikle deres egen fantasi og løbende udvikle deres evne til at formidle et budskab i deres fortælling.

Jeres barn får en bamse med hjem én gang en fredag og vi vil gerne bede jer forældre om, at hjælpe jeres barn med at finde på en kort historie, ud fra de oplevelser jeres barn har med bamsen. Historien må meget gerne tage udgangspunkt i en hverdagsbegivenhed, som fx kunne være en aften hos bedsteforældrene.

Derudover kan  barnets stemmeændring gennem fortællingen også give et meget sjov og lærerig fortælling til de øvrige børn.

Vi vil efterfølgende evaluere forløbet og give jer forældre indblik i hvordan det er gået.

Mvh. Pædagogerne

Brev 2 – til fagkollegaer

Angående fortælling i dagligdagen.

Hej Line

Jeg har tænkt meget over vores måde at fremlægge fortællinger på til børnene og mener vi skal ligge mere fokus på de fem pentagoner. Især vores sprogbrug bør forbedres og børnene bør inddrages mere i fortællingerne. Her snakker jeg om, at afsenderen ikke nødvendigvis behøver at være os pædagoger, men i stedet en støtte for børnene. Mit forslag lyder på, at børnene skal tage fortællerbamsen med hjem på skift og slippe fantasien løs sammen med deres forældre. Med hjælp fra deres forældre, forbereder de i fællesskab en kort fortælling til næste fredag.  Dermed får vi et godt forældresamarbejde og inddrager dem i hvad deres børn laver i hverdagen, samt øver deres situationsfornemmelse i, at formidle en historie på ret vis.  Derudover mener jeg, at vores emner bør diskuteres, så de skaber bedre relationer til børnenes liv og dermed også påvirke modtageren i en positiv retning, der giver barnet glæde og inspiration til fremtidige problemstillinger. Det kunne fx  være adfærdsdannende fortællinger der giver dem det korrekte billede af en pågældende situation.

Jeg ser frem til at hører fra dig og eventuelle kommentarer på mine foreslag.

Venlig hilsen Tobias Mikkelsen

God weekend.

Man skal lære mens man lever!

 Af Natasja Kiel Damkær Sørensen

Det er sommer og solen står højt på himlen, der er lidt over 20 grader udenfor og dermed er det også varmt indenfor i vuggestuen. 
  Der er lige startet en ny pædagog på vuggestuen og hun er sammen med sine andre kollegaer ved at gøre alle børnene klar til at skulle sove til middag, men hun finder hurtigt ud af at det ikke altid er lige nemt at få dem alle til at falde til ro, så da to af de ældste drenge får besked på at de selv skal tage deres tøj af ovre på den store blå madras, som ligger fladt på gulvet inde på stuen, opstår der pludselig problemer, for det har de to drenge da ikke lyst til, så det ender ud i at den nye pædagog må hjælpe dem lidt igang, men det får dem kun til at fare endnu mere op, drengene bliver sure og er ret så utilfredse med at de ikke bare kan få deres vilje, men pædagogen prøver virkelig bare at forholde sig roligt men bestemt over for de to drenge. 
  Det lykkedes for hende at få trøjen af den ene af drengene, mens den anden stadig har sin trøje på da de skal ind og sove, det ender så også ud med at da han vågner op igen fra middagsluren er han helt varm og svedig, så pædagogen må jo finde en ny trøje til ham ude i hans rum for han kan jo ikke rende rundt i en total gennemblødt trøje. 
  Det ærgrede pædagogen meget at det ikke lykkedes hende at få trøjen af den ene af drengene, men så havde hun den ekstra erfaring med sig i bagagen til næste gang hun stod i samme situation, man skal jo lære af sine fejl så længe man lever, tænkte pædagogen, man skulle måske have spurgt sine andre kollegaer til råds når man nu er helt ny i jobbet, ingen tager jo skade af at spørge om hjælp, det er jo i det mindste en af de måder man kan lære noget ved. 
  Så for eftertiden vil pædagogen prøve at blive bedre til at spørge om hjælp hvis der er noget hun er i tvivl om. 

Små fremskridt

Af Line Warrer Nikolajsen

Inde bag lukkede øjne er der mørkt. Men hvis der ingen øjne finder sted, kan man så sige, at der er kulsort? På et bosted for udviklingshæmmede ældre, er der en voksen mand, som har gennemgået meget i sit liv. Hørelsen er knap, ordrene er få og øjnene er fjernet. Dette er med til at gøre kommunikationen med ham meget svær. Han er et menneske fanget i sin egen krop. Usikkerheden er der hele tiden, og han skal have hjælp til det hele og støtte til at gå. Den er også med til at gøre ham meget anspændt og utilpas.

Det er ikke alle, som han bryder sig om, men kommer man ind, helt ind til kernen, så er han en af de fredsommeligste mænd, jeg længe har kendt. Hans hverdag foregår meget i rutiner, personalet gør meget de samme ting og tingene foregår meget på samme måde. Det er med til at få hans hverdag til at fungere, så han ikke vender op og ned på nat og dag. Men dagene er alligevel meget forskellige, da hans humør svinger meget op og ned. Et skridt frem og to tilbage. To skridt frem og et tilbage. Selvom der til tider er et skridt tilbage, er hvert enkelt lille skridt en meget vigtig og positiv ting.

Udvikling er en vigtig ting for en mand som ham. Sofaen bliver ofte brugt til at sidde i, så hvorfor ikke prøve noget anderledes. Gulvtæppet er blødt og varmt, hvilket kan give ham en vis tryghed. Jeg placerer ham stille ned på tæppet og jeg placerer mig selv bag ham. Musik er en god ting og noget som han i allerhøjeste grad elsker. Derfor tænder jeg for cd-afspilleren, hvor Kim Larsen begynder at skråle ud af højtalerne ”den gang jeg var lille…..”. I starten er han meget anspændt og har svært ved at slappe af. Jeg tager hans hænder i mine, og stille begynder vi at klappe med på sangen. Det er meget vigtigt at vise ham, at man gider ham, for hvis man ikke gør det, mærker han det med det samme, og gør alt modsat af, hvad man gerne vil have ham til. Til sidst sidder vi sammen på gulvet og rocker til Kim Larsen, klapper i takt, hvor han selv klapper uden min hjælp. Et fantastisk øjeblik. Den glæde, som strømmer gennem en, ved at se det smil på hans læber og den afslappethed og lyst til at udfolde sig gennem hans kropssprog. Så føler man, at man gør en forskel og man får et indblik af, hvor stor en betydning små fremskridt har. 

Holdets styrke

Af Tobias Mikkelsen

Da jeg var 17 år gammel havde jeg på daværende tidspunkt spillet fodbold i den lokale klub Vorup Fb i næsten 10 år.

Og med alt den glæde og sjov den klub og sportsgren havde givet mig som person ville jeg betale noget tilbage! Gennem mine ti år som ungdomsspiller har der været mange trænere og bemærkelsesværdigt, frivillige trænere og jeg havde lyst til at være en af disse frivillige. Kun for en stund og kun 3 timer om ugen, da jeg gik på en videregående uddannelse samtidig og også skulle passe mine egne træninger med mit eget hold. Disse fire måneder som jeg havde med dette u9 hold var meget lærerige. Jeg hyggede mig og havde det sjovt til hver træning og jeg kunne se jeg efterhånden gik hen og blev en rollemodel så det var vigtigt ikke at bruge grimme gloser i sit eget spil og kampe når de børn som jeg trænede kom og så os ældre spille kamp. Men udover den verbale linje der skulle kontrolleres var det mest udfordrende at trøste de børn der altid var lidt bagud. Der vil altid i en stor gruppe være nogle der løber langsommere end andre, nogle der skyder svagere end andre og nogle der er meget mindre end andre. Der kom jeg i starten i situationer hvor jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre når jeg kunne se de børn der blev ”udstillet” i forskellige øvelser blev kede af det. Jeg var magtesløs og så til på sidelinjen.

Jeg var frustreret over jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre og tænkte over det når jeg kom hjem. Jeg tog efter en håndfuld træninger fat i en nær ven som er børnehaveklasselærer som rådede mig til at fortælle mig de ”udstillede” hvad de var stærke til. Jeg tog derefter til træning med ny energi og mod på at give dem der falder lidt ud en succesoplevelse. Efter en løbeøvelse hvor de samme drenge faldt bagud tog jeg dem til side. Jeg forklarede dem at jeg heller aldrig selv har været den hurtige og de skulle vente at se til den næste øvelse og se hvem der var bedst til den øvelse. En øvelse der krævede styrke og der sak de små hurtige bagud. Og der skabte jeg en succesoplevelse for de tunge drenge og de små hurtige havde haft ”deres tid” øvelsen forinden. Sådan er det i sport, man kan ikke være god til alt og man kan ikke vinde en kamp hvis man ikke har hurtighed eller stor styrke. Og de to ting hænger sjældent sammen, slet ikke i de tidligere år af livet. 

Derfor er holdsport en fantastisk ting, det kræver forskellige individer.

Magtanvendelse, en hverdagsting

Af Michelle Sørensen

Vi befinder os på en splinterny specialskole.
Her dufter nymalet og af nyt byggeri, lidt ligesom i et byggemarked. Alt ser ud til at være placeret gennemtænkt- og alt er ny istandsat. Der er ikke én finger, at sætte på skolens udseende. Hverken inde eller ude.
   Langs med gangene sidder eleverne på deres ”rum”, hvor udetøjet er ved at blive taget af og hængt på plads. En pædagogmedhjælper og klasselære kommer ud på gangen, og henter os ind i klasselokalet. I klasselokalet sidder 4 børn med generelle udviklingsforstyrrelser. De er mellem 9 og 11år.
   Her dufter af nye træ-materialer og en lille snært maling. Her er nydeligt og opryddet- her er bestemt styr på sagerne. Alt er placeret gennemtænkt!
Timen går i gang. To drenge begynder at drille og ”gejle” hinanden op. Deres stemmer bliver højere og højere. En af pigerne holder sig for ørene- hun bliver bange for høje lyde.
Klasselæren beder drengene stoppe og følge med på tavlen! Drengene fortsætter og læreren giver drengene den ene chance efter den anden. Drengene bliver mere opstemt af det. Stemningen bliver nu intens i klasselokalet. Klasselæren ser vred og magtesløs ud. Hun beder pædagogmedhjælperen tage fat i den ene drengs arm, mens hun selv griber fat i den anden arm. Drengen på 11 år bliver slæbt fra sin stol ud i et lokale, hvor han får lov at være i fred.
Undervisningen for de 3 resterende elever fortsætter.
Man kan høre drengen i det andet lokale. Han er rigtig utilfreds med situationen. Han råber, skriger, kaster rundt med ting og kaster sig selv ind i skydedøren ind til klasselokalet.
Klasselæreren går ind i klassen ved siden af- vi kan høre hun beder om hjælp til at få drengen til at slappe af.
Ind kommer hun med 4 kollegaer. De ”springer” på drengen og han bliver lagt ned på gulvet, på maven. Der er nu en voksen der sidder overskrævs på ryggen af ham, en til hver arm og ben. Drengen råber og skriger! ”Slip mig, NU!” Til det svarer klasselæren: ”Når du slapper af, så slipper vi dig.”
I klasselokalet sidder vi andre tilbage, ude af fokus og lytter til magtanvendelsen.

Jeg husker tydeligt

af Thomas Lund Geertsen

Jeg husker tydeligt første gang min kæreste og jeg skulle passe hendes nevø på fem år og hendes niece på tre. Dagen startede med at vi vågnede ved syv tiden om morgenen, da vi skulle være i Hadsten ved ti tiden. Jeg har aldrig nogensinde passet børn før så jeg var lidt spændt på hvordan man skulle håndtere dem men heldigvis havde min kæreste givet mig nogle gode råd, hun sagde til mig 'Thomas hvis du holder øje med Viktor, så holder jeg øje med Ida. Jeg skyndte mig at sige det er i orden da jeg vidste hvad det meste af min dag skulle gå med, fodbold, fodbold og fodbold.
Da vi kom derud ved ti tiden var der allerede fuld knald på børnene da de havde glædet sig rigtig meget til at blive passet af moster Lise og Onkel Thomas, de var nærmest ustyrlige og deres forældre var stresset da de var på vej ud af døren da de skulle til en fyrre års fødselsdag.

Med det samme de var kommet ud af døren og klokken havde nærmet sig middag ville Viktor ud og spille fodbold og det havde jeg det fint med eftersom jeg går meget op i fodbold og har brugt det meste af min ungdom i min fritid med at spille fodbold i Assentoft hvor jeg er vokset op.
Efter godt og vel en times tid kunne jeg godt mærke på mine slidte knogler at min energi var brugt, det var Viktor ikke alt for meget for men jeg lovede ham at vi kunne gå ind til hans søster og moster Lise og spille lidt Wii, det ville han gerne hvis jeg lovede at vi skulle spille fifa.

Han valgte selvfølgelig hans ynglings hold FC Barcelona og jeg valgte mit som er Liverpool. Kampen gik i gang, og det kan godt være at jeg er en dårlig taber men jeg havde i hvert fald ikke tænkt mig at lade mig tabe med vilje så efter at have vundet 3 kampe med resultaterne 1-3, 2-3 og 0 -2 kunne jeg godt mærke på Viktor at det var han ikke vant til da han altid vandt over hans far.

Jeg fortalte ham så at han var en rigtig god fifa spiller men dog ikke så god til at han kunne slå mig endnu og på en eller anden måde gav det ham et kick til at spille mere og mere for at blive bedre end Onkel Thomas og det synes jeg var fedt da jeg nok er sikker på at hvis jeg ladet ham vinde ville han hurtig synes det var kedeligt at jeg ikke gav ham noget modstand, og det endte med at vi brugte det meste af dagen på at spille og i sidste kamp fik jeg også bank i fifa.

De 10 bud

Verdens bedste pædagog. 

·    Motivation, engagement og organisering.

·    At kunne lytte, refleksion og relatere.

·    Selvsikker person - overskud, tryghed, troværdighed, loyalitet og overblik.

·    Åben for nye udfordringer, udvikling, omstillingsparat, kreativitet og fantasifuld.

·    God til at lære fra sig, være opmærksom på sprogbrug og kropssprog – Respekt.

·    Imødekommende, interesse både for forældre, børn og kollegaer.

·    Stærk psyke, adskille privatliv og arbejdsliv.

·    Optimistisk, positiv energi – humørspreder, situationsfornemmelse.

·    Skabe fællesskab/samarbejde, få kollegaer, børn og forældre til at åbne op.

·    God rollemodel / Forbillede.

Persondata:

Susanne Hansen. (Sus)

Kvinde (35 år)

Pædagog i børnehaveklasse.

Briller, kort strithår.

Lilla kjole m. Blomster, gummistøvler.